Vil du gerne have en flot og tæt græsplæne uden mos og ukrudt, som er grønnere end naboens? Så skal du sætte ind i det tidlige forår.
Vi kan hjælpe dig med det!
Priseksempel - 200 m2 græsplæne:
Fjernelse af mos, topdressing af dybe huller, eftersåning ved besøg, kantskæring forår og efterår samt 3 gange gødning.
Pris incl. moms kr. 1.995,00
Du kan også selv gøre det!
Du starter med at fjerne mossen og evt. vertikalskæring.
Plæne kommer til at se lidt trist ud i første 2-4 uger efter, men afhængig af bl.a. temperatur, regn og næringsværdien i jorden vil du hurtigt få en flot plæne.
Er der ujævnheder i plænen skal du give den topdressing. Du kan købe færdigblandet jord til det eller benytte f.eks. jord fra plantesække tilsat grus. Det kan være nødvendigt at efterså på de topdressede områder.
Når du fjerner mosen, kan der opstå områder i plænen uden græs. Græsset omkring pletterne vil med tiden sprede sig til disse områder, men det er en god til at efterså med nye græsfrø.
Du skal herefter gøde græsplænen 2-4 gange i vækstsæsonen startende efter mossen er fjernet. Du kan vælge at bruge organisk eller kunst gødning.
Organisk gødning består af bl.a. tørret husdyrgødning har en længere virkningsgrad, så du kan nøjes med at gøde 2 gange i sæsonen. Se på pakning for dosering.
Prisen for organisk gødning er dog op til 4 gange dyrere end kunstgødning.
Kunst gødning består af mineraler - anvend f.eks. NPK 14-3-15, som anvendes 3-4 gange i vækstsæsonen. Se på pakningen for dosering.
En sund og velnæret plæne forhindre mos og ukrudt i at brede sig. Mælkebøtter fjernes bedst med et jern eller en kniv.
Kanter langs bede og fliser kan stikkes af 1-2 gange i sæsonen for et pænere udseende. Brug en kantspade eller almindelig spade.
Plænen bør slås ugentligt med en klippehøjde på ca. 4-5 cm. Er græsset højt, så skal du slå den af flere omgange. Tag ca. 1/3 af hver gang.
Du kan vælge forskellige typer af plæneklippere. Den flotteste plæne får du med en robotplæneklipper.
Men vælger du en traditionel plæneklipper, så skal du vælge mellem en med opsamling af græsset eller bio-klip.
Ved bioklip udnytter du græsset som gødning. Men det kan også give en kompakt og lukket overflade, som danner grobund for mos. Riv derfor plænen 1-2 gange i sæsonen.